Bæredygtig laks fra HiddenFjord

Bæredygtig laks fra HiddenFjord


Midt ude i Atlanterhavet, hvor stormene er vildere og naturen smukkere end man kan forestille sig, ligger Færøerne, hvor HiddenFjord opdrætter bæredygtig laks af fineste kvalitet.
Anna Eystberg Hofgaard

Midt ude i Atlanterhavet, hvor stormene er vildere og naturen smukkere end man kan forestille sig, ligger Færøerne, hvor HiddenFjord opdrætter bæredygtig laks af fineste kvalitet. HiddenFjord er en færøsk familievirksomhed med rødder helt tilbage til 1887. Brødrene Atli og Regin Gregersen er tredje generation i virksomheden. De står i spidsen for en af industriens mest innovative virksomheder, hvor kernen er bæredygtighed. Færøerne nyder godt af et havmiljø, der hører til blandt det reneste i verden. Temperaturen er stabil, der er stærke strømme og høj biodiversitet. Netop derfor har den vilde atlantiske laks migreret til Færøerne gennem tusinder af år for at leve sit voksne liv her. På samme måde har laksen fra HiddenFjord tilpasset sig dette miljø.

HiddenFjord har konstant fokus på at opdrætte en sund og naturlig laks, som lever i sit naturlige miljø gennem hele sin livscyklus. Derfor er processen fra æg til færdigvare symbiotisk med den vilde atlantiske laks´ livscyklus. HiddenFjord laksen får ingen antibiotika, ingen hormoner og kun naturlige farvestoffer. Denne naturlige og bæredygtige tilgang resulterer i en stress-fri og sund laks med en frisk og ren smag. Laksen svømmer selv fra åbent hav ind til land, når den skal slagtes. På denne måde forbliver laksen i sit naturlige miljø og undgår at blive stresset, hvilket er med til at sikre den friske og rene smag.

Naturlig og miljøvenlig laks

I alle led af processen frem til den spiseklare laks har HiddenFjord fokus på. Og man tager ansvar for at værne om Færøernes rene og uspolerede natur. Blandt andet har virksomheden udviklet et automatiseret fodersystem, som eliminerer overfodring og forurening af havbunden. -Vores mission er at opdrætte ren og naturlig laks uden at forurene naturen og miljøet omkring os. Vi presser hele tiden grænserne for, hvor langt ude på åbent hav det er muligt at opdrætte laks. Dette gør vi for ikke at forurene havbunden, og for at skabe de bedste betingelser for vores laks, siger Óli Hansen, salgschef hos HiddenFjord.

HiddenFjord har sat stort ind på at reducere CO2 udslippet i alle faser af produktionen. Bl.a. ved at bruge stenbidere og blåmuslinger til at få bugt med lakselusene i stedet for kemikalier. Dertil kommer, at laks jo i sig selv udleder langt mindre CO2 end andre kødproteiner, såsom lam, kvæg og svin. Læg dertil, at laks er en effektiv kilde til protein. Det kræver kun et kilo foder at vokse et kilo i vægt, mens de fleste andre dyr i fødekæden typisk kræver ti kilo foder for at opnå den samme vægtøgning.

-Som led i vores ambitiøse strategi for at være bæredygtige fokuserer vi også i stadigt stigende grad på frosne varer. Vi dybfryser laksen inden for to timer efter, at den har svømmet i Atlanterhavet. Og ved at lære vores kunder den optimale måde at optø laksen på, vil de opleve en super frisk laks, der i princippet kun er to timer gammel, siger Óli Hansen, som tilføjer, at de frosne produkter fra HiddenFjord også i forhold bestræbelserne for at minimere CO2 udslip har den fordel, at de kan sejles ud til kunderne i stedet for at skulle fragtes med fly.

 

Tilbage

Accceptere cookies fra dette websted

Dette websted bruger cookies til at analysere din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger, i din browser

Nej tak til cookies Kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies