(Næsten) ny Fødevareminister

(Næsten) ny Fødevareminister


Kilde: Landbrugsavisen

Eva Kjer Hansen er ny fødevareminister, og denne gang er hun også samtidig blevet miljøminister. Miljø- og Fødevareministeriet blev dannet den 28. juni 2015 ved en sammenlægning af Miljøministeriet og Fødevareministeriet. Eva Kjer Hansen (V) har tidligere under VK-regeringen været fødevareminister 2007-2010. Eva Kjer Hansen er datter af en landmand og har været aktiv i politik størstedelen af sit liv. Hun startede i Venstres Ungdom og blev første gang valgt ind i Folketinget i 1990. I 1994-99 var hun desuden medlem af EU-Parlamentet. I 2004 blev hun social- og ligestillingsminister. Fra 2011 til nu har hun været formand for Europaudvalget i Folketinget, hvor hun blandt andet har arbejdet på at styrke de nationale parlamenters magt. En af hendes mærkesager under valgkampen var åbenhed om overimplementering, som hun anser for at kunne skade erhvervslivet. Under valget fik hun 7647 personlige stemmer i Sydjyllands Storkreds.

 

Tilbage

Her er de nye miljø- og fødevareordførere

Det meste af oppositionen har fået nye miljø- og fødevareordførere, men også De Konservative har skiftet ud på posten:

  • Mette Bock, Liberal Alliance 
  • Erling Bonnesen, Venstre 
  • René Christensen, Dansk Folkeparti 
  • Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti
  • Simon Kollerup, Socialdemokratiet 
  • Christian Poll, Alternativet 
  • Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti 
  • Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten 
  • Andreas Steenberg, Radikale Venstre 

Accceptere cookies fra dette websted

Dette websted bruger cookies til at analysere din adfærd og forbedre din oplevelse på webstedet

Du kan altid slette gemte cookies ved at besøge dine avancerede indstillinger, i din browser

Nej tak til cookies Kun funktionelle cookies Jeg accepterer alle cookies